Verdens ældste og mest prestigefyldte tennisturnering kan om kort tid følges på TV 2, TV 2 PLAY og TV 2 SPORT.

Rettighederne til verdens ældste tennisturnering – Wimbledon – er tilbage hos TV 2-familien fra sommeren 2019. TV 2, TV 2 PLAY og TV 2 SPORT har erhvervet rettighederne hos IMG Nordic for en fireårig periode til og med 2022.

– Det er en stor glæde for os, at vi kan genoptage vores dækning af Wimbledon-turneringen, som leverer den bedste tennis i verden til vores seere. Foruden at opleve verdens bedste tennisspillere på The All England Lawn Tennis Club’s historiske græsbaner håber vi naturligvis, at Caroline Wozniacki kan gøre sig gældende i den legendariske grand slam-turnering i London, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, og fortsætter:

– Wimbledon har en særlig aura over sig, og det er grunden til, at de fleste tennisspillere peger på netop Wimbledon som den turnering, de allerhelst vil vinde. Det er på Wimbledons Centre Court, spillerne skriver sig ind i historiebøgerne.

Læs hele pressemeddelsen