Nordisk Film og YouSee lancerer ny dansk filmtjeneste
Forening: Vonge Antennelaug
Publiceret af: Webmaster
Dato: 20-11-2018 10:19:55
Kategori: Generelt
     

Nordisk Film og YouSee er gået sammen om en ny dansk streamingtjeneste der har premiere i dag.
Formålet er at få Nordisk Films katalog over danske og udenlandske film bredere ud.

“I årevis har vi haft et katalog med store mængder danske og udenlandske film, som blev solgt på DVD. Det marked er nærmest forsvundet med Netflix, Viaplay m.fl.
Dem har filmselskaber og -producenter så kunnet sælge deres film til, så forbrugerne kunne finde dem”,
 fortæller Kenneth Wiberg, direktør for Nordisk Film Distribution, og fortsætter:

“Men nu satser både store danske og internationale streamingtjenester på egenproduktioner og TV-drama i stedet for de ældre film, og disse både klassikere og moderne film oplever vi stadig et utroligt stort ønske for at finde og se. Så da vi i Norden har en unik niche med et stærkt varemærke, er dybt involveret i filmproduktion i de fire store lande og har et kæmpe katalog, er det meget nærliggende at starte en egen kanal”.

Nordisk Film+
Den nye filmtjeneste har fået navnet Nordisk Film+ og den får premiere hos YouSee i dag, som en del af bland-selv-universet. Her kan YouSee-kundern blande tv-kanaler og streamingtjenester.

YouSee fortæller at streamingtjenester er blevet en populær del af bland-selv.
“Vores bland-selv-kunder vælger meget streamingtjenester. Da vi startede, havde vi fem tjenester, i sommer føjede vi tre til, og nu kommer to yderligere – ud over Nordisk Film+ også Fox+. Det er en spændende udvikling med nye samarbejdsmodeller, nu hvor streamingtjenesterne – ligesom TV-kanalerne – begynder at få en klarere profil. Det vil med vished kun accelerere”, fortæller Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

Nordisk Film+ kan ses af alle tv-abonnenter med Bland Selv TV, via YouSee´s tv-boks, YouSee TV & Film App, eller en computer.



 

 
Cookies

Kontakt

Formand
Bent Andersen
Bygade 34
7173 Vonge
Telefon: 4079 7854
bka34@youmail.dk