Spændende nyheder fra YouSee
Forening: Vonge Antennelaug
Publiceret af: Webmaster
Dato: 09-09-2017 11:51:21
Kategori: Generelt
     

Tv-markedet er i opbrud, og fremtidens tv handler ikke om enten streaming eller traditionelt tv. De to ting går hånd i hånd. Derfor udvider YouSee tv-pakkerne med masser af digitalt indhold, et nyt tv-univers med Christiane Schaumburg-Müller i spidsen og mulighed for at blande tv-kanaler og streaming-tjenester i én tv-pakke. Alt sammen på flere og bedre platforme.

Danskerne bruger mindre tid på at se traditionelt flow-tv, men det betyder ikke, at vi ikke længere ser tv. Det betyder blot, at vi i højere grad selv vil vælge, hvad vi ser, hvornår og hvor. Derfor får du her til efteråret adgang til mere end 1000 timers underholdning, som de kan streame, når de har lyst.

”Tv-markedet er under forandring, og vi vil gerne tilbyde vores kunder masser af digitalt indhold, som de kan se, når der passer dem. Derfor har YouSee samlet en stor streaming-pakke med film og tv fra bl.a. Viasat, Discovery, Comedy Central og Nickelodeon, som alle YouSee´s kunder får adgang til.

”I et eksklusivt samarbejde med ChriChriTV og Christiane Schaumburg-Müller skaber YouSee et helt nyt dansk tv-univers, som du som medlem af Jellingnet snart får adgang til.  YouSee vil være med til at skabe fremtidens indhold, og derfor tager de nu en mere aktiv rolle i forhold til indhold. I første omgang lancerer YouSee 100 danskproducerede programmer i samarbejde med ChriChriTV, men de vil eksperimentere endnu mere med eksklusivt indhold i de kommende år.

I forbindelse med lanceringen af ChriChriTV har YouSee også købt sæson 6 og 7 af serien Suits og den helt nye amerikanske serie The Bold Type, som du som medlem af Jellingnet, får eksklusiv adgang til.

Tv og streaming samles i en brugeroplevelse
De seneste år er tv-serier som Netflix’ House of Cards og HBO’s Games of Thrones blevet umådeligt populære i Danmark, og hos YouSee forventer de, at streaming-tjenester bliver fremtidens tv-kanaler. Derfor vil de forny det populære bland-selv-koncept, så kunderne kan vælge mellem både tv-kanaler og streaming-tjenester.

Kunder skelner ikke mellem tv-kanaler og streaming-tjenester, men vælger den underholdning, de har lyst til. Derfor har mange af dem f.eks. HBO Nordic som et supplement til deres tv-pakker, men i dag skal en tv-pakke selvfølgelig også indeholde streaming-tjenester. I første omgang kan YouSee´s kunder bl.a. vælge at få HBO Nordic, C More eller Dansk Filmskat med i deres tv-pakke, men YouSee arbejder på, at endnu flere streaming-tjenester skal være en del af bland-selv-pakken, hvor medlemmer af Jellingnet kan sammensætte og ændre deres unikke tv-pakke med et enkelt klik.

Underholdning på flere platforme
Også tv-oplevelsen vil få et markant løft i løbet af efteråret. I dag lancerer YouSee som den første tv-distributør i Danmark en app til Android TV, og i løbet af efteråret vil en helt ny 4K tv-boks se dagens lys. ”Det skal være nemmere at se tv på den måde, der passer vores kunder bedst. Uanset om det er på den store tv-skærm eller på digitale platforme. Derfor har vi udviklet en app, der giver alle med en tv-boks mulighed for at se tv via Android TV, og inden længe lancerer vi en ny 4K tv-boks, der gemmer alle tv-optagelser i skyen, så man kan se dem overalt.”



 

 
Cookies

Kontakt

Formand
Bent Andersen
Bygade 34
7173 Vonge
Telefon: 4079 7854
bka34@youmail.dk